Bliv aflastningsfamilie

Vi mangler aflastningsfamilier, som bor i eller tæt på København. Læs mere om, hvad det kræver at blive aflastningsfamilie

Hvert år har mere end 100 københavnske børn brug for at få en ekstra familie - en aflastningsfamilie, som de besøger hver anden weekend og måske en dag i løbet af ugen. Center for Familiepleje har til opgave at finde den rigtige familie til børnene, men i øjeblikket mangler vi aflastningsfamilier, som bor i eller tæt på København

Det er en stor og forpligtende beslutning at åbne sit hjem for et udsat barn, og vi opfordrer dig til at få mere viden, inden du søger om at blive aflastningsfamilie. Det kan du fx gøre via denne side, hvor vi har samlet information og gode råd, som kan hjælpe dig med at afgøre, om det er noget for dig at blive aflastningsfamilie.

Når du har gjort dig de første overvejelser, er du også velkommen til at ringe og få en snak med en af vores familieplejekonsulenter. Kontakt den vagthavende familieplejekonsulent på telefon 33 17 22 04.

Hvordan bliver du godkendt som aflastningsfamilie?

Hvis du og din familie beslutter jer for at blive aflastningsfamilie, er det jeres lokale socialtilsyn, som står for godkendelsen. Bor I fx i Region Hovedstaden, er det Socialtilsyn Hovedstaden. I søge om at blive godkendt på Socialtilsyn Hovedstadens hjemmeside ved at udfylde et ansøgningsskema.

Søg godkendelse om at blive aflastningsfamilie hos Socialtilsyn Hovedstaden

Find dit lokale socialtilsyn

SPØRGSMÅL OG SVAR OM AT BLIVE AFLASTNINGSFAMILIE

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.