Det gode match

  • Det gode match
Projektet skal udvikle metoder til matchning, dvs. arbejdet med at finde den rette plejefamilie til det enkelte barn

Projekt ”Det gode match” handler om det, som i fagsprog betegnes matchning, det vil sige processen med at finde den rette plejefamilie til det enkelte barn. Forskning på området viser, at de fleste sammenbrud sker inden for det første år, og at en stor del af disse hænger sammen med et dårligt match. Det er derfor af afgørende betydning, at den rette plejefamilie findes fra begyndelsen.

Selv om matchet mellem barn og plejefamilie er et væsentligt element i en god anbringelse, mangler vi viden om, hvad der udgør et godt match, og hvordan et sådant gennemføres. Fokus for projektet var derfor en undersøgelse af, hvordan matchningsprocessen kan styrkes, bl.a. ved en aktiv inddragelse af barnet og dets forældre. Derudover blev der i forbindelse med projektet udarbejdet systematiske og vidensbaserede metoder til arbejdet med matchning. Metoder, som også vil blev afprøvet i praksis.

Den overordnede ambition var, at projektet skal være med at til at øge kvaliteten i familieplejeanbringelser af børn og unge, så de oplever større trivsel i plejefamilien og antallet af sammenbrud i anbringelserne bliver færre.

Projektet blev gennemført i samarbejde med Center for Familiepleje, BBU Amager og BBU Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave. Derudover var der bidrag fra Herlev, Frederikssund og Tårnby Kommune. Konsulentfirmaet CUBION stod for den eksterne evaluering af projektet.

Finansiering: Egmont Fonden og Københavns Kommune.

Projektperiode: 1. oktober 2015 – 1. oktober 2017.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.