Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap trives i familiepleje

12.09.2016
Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap trives i familiepleje. Det viser en ny undersøgelse fra VABU.

En ny undersøgelse fra Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU) lavet med støtte fra Egmont Fonden sætter fokus på, hvordan børn og unge med handicap eller kronisk sygdom trives med at bo i en plejefamilie eller komme i en aflastningsfamilie. Langt de fleste børn og unge med handicap er i dag anbragt på institution, og et af formålene med undersøgelsen har været at finde ud af, om flere med fordel fremover kan bo i en plejefamilie. Og undersøgelsen viser, at 88 procent af børnene og de unge er glade for at bo i deres plejefamilie.

- Der er rigtig mange børn med handicap, som er glade for at bo i plejefamilie. Og det fortæller os, at langt flere børn og unge burde have mulighed for at vokse op i en plejefamilie frem for på institution, siger Mette Larsen, antropolog og leder af Videnscenter for Anbragte Børn og Unge.

Børnene og unge har ekstra behov for nære voksenrelationer

Børnene og de unge, der deltager i undersøgelsen, har så forskellige diagnoser som eksempelvis autisme, ADHD, allergi eller bevægelseshandicap. Undersøgelsen viser, at de - på grund af deres sygdom eller handicap - er mere udfordrede end andre børn. Og derfor har de har et større behov for nære og stabile voksenrelationer.

-  Vi har spurgt børnene, hvad der er det vigtigste i en pleje- eller aflastningsfamilie.  Og det vigtigste for dem er, at plejeforældrene er gode at tale med, eller at plejeforældrene forstår dem, siger Carsten Kirk Alstrup, projektleder i Videnscenteret.

Børnene giver eksempler på situationer, som giver dem ekstra brug for støtte fra voksne: Hvis de oplever fordomsfulde blikke, bliver holdt uden for i skolen, eller har svært ved at indgå i aktiviteter med jævnaldrende på grund af deres kroniske sygdom eller handicap.

- Som andre børn og unge er de optagede af at være som alle andre, og det er krævende for dem dagligt at føle, at de skiller sig ud. Her er mange pleje- og aflastningsforældre en vigtig støtte for børnene eller de unge, siger Carsten Kirk Alstrup.

Det er både ekstra givende og ekstra krævede for plejeforældrene

Plejeforældrene giver udtryk for, at de trives med opgaven. De er enige om, at det både er ekstra givende, men dog også ekstra krævende at være plejefamilie til et barn med en kronisk sygdom eller et handicap. Mange familier har været nødt til at omlægge daglige rutiner, fritidsinteresser, ferier m.m., så hverdagen matcher barnets behov. Mange af dem oplever også at skulle bruge meget tid på hospitalsundersøgelser og møder med forvaltningen. Og flere giver udtryk for, at kontakten med de forskellige systemer kan være tung og tidskrævende.

- Desværre oplever nogle plejeforældre, at det fx kan være svært at få kendskab til resultater fra en undersøgelse på hospitalet. Det skyldes, at de biologiske forældre først skal give deres samtykke til, at plejeforældrene kan få oplysningerne udleveret. Og derfor får mange plejefamilier ikke den nødvendige information med det samme, så de kan støtte barnet bedst muligt, siger Carsten Kirk Alstrup.

Alt det kan også have betydning for plejefamiliens egne børn, som må indordne sig og acceptere, at forældre har mindre tid til dem.

- Plejefamiliernes egne børn oplever, at der bliver mindre overskud til dem selv, når de bliver en del af en plejefamilie til et barn med kronisk sygdom eller handicap. Men samtidig siger de også, at de sætter stor pris på deres nye søskende, fortæller Carsten Kirk Alstrup.

Udfordringer med at rekruttere nok plejefamilier

Det kan være svært at finde de pleje- eller aflastningsfamilier, som er motiverede for at modtage et barn med kronisk sygdom eller handicap. Ofte er de bekymrede for, om de har den nødvendige viden til at kunne håndtere opgaven.

- Men det allervigtigste er faktisk, at pleje- og aflastningsfamilierne kan være den trygge og varme base, som børnene har så meget brug for, siger Carsten Kirk Alstrup.

Familierne forventes også at tilegne sig viden om barnets særlige problematikker. Kommunerne skal sørge for, at plejefamilierne modtager den nødvendige støtte i form af målrettede kurser og supervision.

- Og så er det vigtigt at huske på, at pleje- og aflastningsforældrenes egne børn også skal være motiverede. Samt at de somme tider kan have brug for at have forældrene for sig selv, slutter Carsten Kirk Alstrup.

Rapporten 'Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje' bliver sendt til samtlige kommuner i landet i løbet af september måned.