Børns udvikling i det første år som anbragt

09.05.2014
  • Colourbox.com
Nyt ph.d.-projekt vil undersøge, hvordan anbragte børns sociale og følelsesmæssige kompetencer udvikler sig i det første år af anbringelsen.

Hvordan udvikler anbragte børns sociale kompetencer sig i løbet af det første års anbringelse? Hvad sker der med deres forestilling om, hvad nære relationer er? Og hvad sker der med de voksnes forståelse af barnet? Sådan lyder nogle af de spørgsmål Københavns Kommune og Aalborg Universitet er gået sammen om at få svar på i et ph.d.-projekt. Det er psykolog Kirstine Chirsty Lindgaard, der står for projektet, og hun bruger bl.a. en videnskabeligt udviklet dukkelegsmetode i testen af de deltagende børn.

Et nyt forskningsprojekt, som er delvist finansieret af Københavns Kommune, vil undersøge anbragte børns udvikling på det sociale og følelsesmæssige område, og de udviklingsbetingelser de har, når de er anbragt. Projektet omfatter alle nyanbragte børn i alderen fra 4 til 8 år og fokuserer bl.a. på det, man på fagsprog kalder "børns mentale repræsentationer for tilknytning", dvs. deres forestilling om, hvad nære relationer byder på, og hvad man kan forvente sig af andre.

Projektets leder, ph.d.-studerende Kirstine Chirsty Lindgaard, forklarer: ”Barnets forestilling om tætte relationer bliver til på baggrund af erfaring og hjælper det med at forudsige og fortolke andres adfærd. I løbet af det første års anbringelse får barnet nye erfaringer, og jeg vil derfor teste børnene kort efter de er blevet anbragt, og igen halvandet år efter for at belyse den sociale og følelsesmæssige udvikling, som finder sted. Testning kan dog ikke stå alene, og derfor interviewer jeg også forældre og professionelle omkring børnene.”

Dagligdagens dilemmaer og dukkeleg

Børnene testes med en særlig dukkelegsmetode, hvor intervieweren ved hjælp af dyr og dukker fortæller begyndelsen på en historie, som barnet så skal fortsætte. Der er i alt 13 forskellige historier, som ord for ord fortælles på samme måde i hver test. Seancen optages på video, så man bagefter både kan studere barnets verbale og non-verbale fortælling. For børnene virker testen som en leg, og erfaringsmæssigt synes de fleste, at det er sjovt at deltage. Hvis der er en historie, de ikke bryder sig om, får de en ny.

”Historierne fokuserer på dilemmaer fra hverdagen. Det kan fx være en situation, hvor familien sidder omkring middagsbordet, og det ene af børnene kommer til at vælte en kande med juice. Hvad sker der nu? Er der nogen, der får skældud, eller hjælpes man ad med at tørre op? Andre historier foregår i dyrenes verden, og en af dem handler om en lille gris, der bliver væk,” fortæller Kirstine Chirsty Lindgaard.

Metoden er udviklet på Anna Freud Centret i London og Kirstine Chirsty Lindgaard er certificeret i at bruge den.

Optimistiske resultater fra engelsk studie

Metoden er udviklet i klinisk regi, det vil sige, at den er udviklet til at teste børn, som fx har været udsat for omsorgssvigt. Den har tidligere været brugt i et britisk studie af udviklingen i anbragte børns tilknytnings-kompetencer, hvor man har påvist, at børnene efter anbringelsen får mere positive og nuancerede erfaringer med samspil, som de kan trække på i nye sammenhænge.

”Det britiske studie peger på, at børnene udvikler sig emotionelt og socialt efter en anbringelse eller en adoption. Testning viser, at børnene et år efter anbringelsen har flere positive fortællinger, dvs. at deres forestillinger om hvad tætte relationer kan byde på, og hvad man kan forvente sig, er blevet mere nuancerede og positive. Jeg vil gerne være med til at dokumentere denne udvikling i en dansk kontekst," siger Kirstine Chirsty Lindgaard.

Vigtigt at udfordre eget tankesæt

Men det er ikke kun børnene, der skal testes. Kirstine Chirsty Lindgaard har også fokus på de voksnes opfattelse af og forventninger til barnet. Og det gælder både barnets forældre og plejeforældre eller kontaktpersoner, som vil blive interviewet om deres indtryk af barnets kunnen og behov for støtte.

”Ofte er det sådan, at vores forestilling om, hvad børnene kan, påvirker de muligheder vi giver dem. Og spørgsmålet er, om vi kan tale og tænke anderledes om børnene, og dermed give dem andre udviklingsmuligheder? Når vi arbejder med udsatte børn er det særlig vigtigt, at vi husker at være nysgerrige og udfordre de tankesæt, vi har om børnene,” understreger hun.

Kirstine Chirsty Lindgaard forventer at afslutte ph.d.-projektet i midten af 2017.

Kontakten går gennem Københavns Kommune

Projektet omfatter alle børn i alderen fra 4 til 8 år, som nyanbringes af Københavns Kommune fra 1. december 2013 til 31. maj 2014 – uanset om de anbringes på døgninstitution, i familie- eller netværkspleje. Den eneste forudsætning for deltagelse er, at forældrene giver deres samtykke.

Rent praktisk er det sagsbehandler, der indhenter samtykke fra forældrene og formidler kontakten til Kirstine Chirsty Lindgaard, mens familieplejekonsulenterne i Center for Familiepleje introducerer projektet over for plejefamilierne.

Flere oplysninger om projektet kan fås hos psykolog og ph.d.-studerende Kirstine Chirsty Lindgaard på telefon 51 94 53 04.