Evaluering af projekt Forstærkede plejefamilier

25.03.2015
  • Forstærkede plejefamilier
    colourbox.com
De fleste af de børn og unge, som anbringes i en forstærket plejefamilie trives og udvikler sig. Det viser den afsluttende evaluering.

Af Dinne Skjærlund Christensen

Den afsluttende evaluering af projekt Forstærkede plejefamilier belyser projektet fra fire perspektiver: Børn og unge anbragt i forstærket familiepleje, deres plejeforældre samt sagsbehandlere og familieplejekonsulenter med erfaring på området. Rapporten konkluderer overordnet, at børnene og de unge trives og udvikler sig i plejefamilien, og bidrager desuden med anbefalinger til den fremtidige drift.

Baggrund

Projekt Forstærkede Plejefamilier blev i 2011 iværksat som et 4-årigt metode- og udviklingsprojekt i Københavns Kommune. Baggrunden for projektet skal bl.a. findes i Barnets Reform, hvor en ny familieplejetype (kommunale plejefamilier) blev introduceret. Det vil sige en familieplejetype, der er særligt kvalificeret til at modtage børn og unge med vanskelige problematikker, og som kan rumme de børn og unge med mere behandlingskrævende behov, som man tidligere ville anbringe på en døgninstitution. 

Københavns Kommune har valgt at definere disse plejefamilier som forstærkede plejefamilier. Selve metodeudviklingsprojektet ophørte 31. december 2014, men forstærket familiepleje som anbringelsesmulighed fortsætter i drift i Center for Familiepleje. Der er i perioden fra august til december 2014 foretaget en afsluttende evaluering med fokus på børnenes og de unges trivsel og udvikling i plejefamilien.

Resultater

Samtlige undersøgte perspektiver indikerer, at børnene og de unge trives og udvikler sig positivt i plejefamilien. Selv om flere af børnene og de unge beskriver den første tid i plejefamilien som præget af usikkerhed og nervøsitet, tegner der sig overordnet et billede af, at de føler sig hjemme og trives i plejefamilien.

Særligt i forhold til selvsikkerhed, selvstændighed og følelseshåndtering beskrives en positiv udvikling fra alle perspektiver. Hvad angår trivsel i skolen og faglig udvikling er tendensen stadig positiv, men mindre entydig. Enkelte af børnene og de unge fortæller selv, at de har faglige vanskeligheder, og flere oplever undertiden problemer i det sociale samspil med jævnaldrende.

Både fra plejeforældrenes og praktikernes perspektiv udpeges kontakten med barnets biologiske forældre og samarbejdet på tværs af enheder som områder, hvor indsatsen kunne forbedres. Overordnet er der dog grund til at konkludere, at også børn og unge med komplekse vanskeligheder som de, denne evaluering har inddraget, kan trives og udvikle sig – og kan rumme at være – i forstærket familiepleje.

Anbefalinger

På baggrund af undersøgelsens resultater giver rapporten en række anbefalinger vedrørende børnenes og de unges trivsel og udvikling samt indsatsens drift fremadrettet. Anbefalingerne omhandler bl.a. et stærkt fokus på det rette match mellem barn og plejefamilie, bedre tilpassede krav og forventninger i skolen, og øget fokus på det gode forældresamarbejde.

Hvad angår indsatsens drift, anbefaler evalueringen bl.a. at skabe det bedst mulige udgangspunkt for anbringelsen ved en grundig forventningsafstemning på tværs af aktører, at øge gennemsigtigheden i forbindelse med behandling af bevillinger samt at fastholde et langsigtet perspektiv på barnets trivsel og udvikling.

Metode

Evalueringen er baseret på en blanding af kvalitative og kvantitative metoder. Otte børn og unge samt deres plejeforældre er interviewet personligt og individuelt, mens 21 sagsbehandlere og fem familieplejekonsulenter har besvaret et spørgeskema om deres erfaringer med indsatsen. Børnene var på interviewtidspunktet mellem 12 og 18 år og havde boet i plejefamilien fra 1-17 år.

Svarene fra såvel sagsbehandlerne som familieplejekonsulenternes viste sig at omhandle erfaringer med 32 børn og unge, hvilket svarer til 73 procent af de 44 børn og unge, der samlet er anbragt i forstærket familiepleje i perioden 1. april 2012 til 1. december 2014. Der har i projektperioden været i alt 12 ophør, hvoraf nogle har været begrundet i naturlige årsager, mens andre skyldes sammenbrud. De 12 ophørte anbringelser er ikke en del af evalueringen.