Gode råd fra unge, der selv har været i pleje

07.05.2014
  • Gode råd om at være i pleje
    Illustration: Sebastian Soelberg
Gode råd fra unge, der selv har været i pleje

Fire unge har sammen med Videnscenter for Familiepleje i København skrevet den bog de selv savnede, da de blev anbragt. Bogen giver et sjældent indblik i de tanker og erfaringer, som bogens forfattere selv har gjort sig, og så sætter den fokus på de rettigheder, som børn har, når en offentlig myndighed træffer beslutninger, som har betydning for deres liv.

Samtidig har det været vigtigt for de unge, at fortælle andre plejebørn, at de ikke er alene. Bogen indeholder derfor også en liste over gode bøger og steder, hvor anbragte børn og unge kan møde eller chatte med andre i samme situation.

Bogen er udgivet som et led i et forskningsprojekt i Videnscenter for Familiepleje, som har til formål at udvikle nye metoder til anbringelse af teenagere. Både projektet som helhed og bogudgivelsen er støttet af Egmont Fonden. Bogen er illustreret af Sebastian Soelberg.

Hent bogen "Når man bor i en anden familie - Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje"

Den trykte udgave af bogen koster 30 kroner, og kan bestilles i Videncenter for Familiepleje. Skriv til: videnscenter.cff@sof.kk.dk
Her kan du møde andre, der ved hvordan det er at være plejebarn   

  • www.boernetinget.dk - her kan du skrive, læse blogs, stille spørgsmål og skrive sammen med andre plejebørn. Børnetinget er et åbent debatforum.
  • De 4 Årstider er et aktivitets- og netværkshus, hvor nuværende og tidligere anbragte mødes. De 4 Årstider har også en anonym telefonrådgivning.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.