Hverdagen sværere for døgnplejefamilier under Corona-nedlukningen

14.12.2020
  • Coronavirus
    Foto: Colourbox.com
40 % af plejefamilierne oplever, at hverdagen har været sværere under Corona-nedlukning. Samtidig trives en del af børnene dog bedre end før

Store dele af Danmark var lukket ned i perioden 13. marts til 8. maj. Familieplejen København har under hele Coronaepidemien fortsat understøttelsen af Københavns Kommunes pleje- og aflastningsfamilier, men under ændrede vilkår. Fx har der i perioden været færre fysiske besøg hos plejefamilierne - i stedet har der været mere telefon- og videokontakt samt information via breve og hjemmeside.

Familieplejen København har nu fået lavet en evaluering af, hvordan Københavns Kommunes plejefamilier har oplevet den støtte, de har fået under Corona-nedlukningen.

Resultaterne viser, at 40 % af døgnplejefamilierne oplever, at det har været sværere. Ca. 40% oplever, at det ikke har været anderledes, og ca. 20% oplever, at det har været nemmere.

Manglende tid til at lade de mentale batterier op

Hvilke svar giver døgnplejefamilierne så på spørgsmålet om, hvad der har fungeret dårligt i Coronaperioden? Døgnplejefamilierne svarer typisk, at det faktum, at børnene var hjemme fra skole og daginstitutioner betød, at de som plejeforældre var på uden pauser. Det har gjort det svært at finde tid til at lade de mentale batterier op og pleje parforholdet.

Der har også været plejebørn, der er blevet urolige over de ændrede rutiner i hverdagen og ensomme pga. den begrænsede sociale kontakt med venner. For nogle plejeforældre har det også skabt utryghed, at den biologiske familie ikke havde samme høje standarder for forebyggelse af Coronasmitte.

Ca. 40 % af aflastningsfamilierne har også oplevet, at de har haft det sværere under nedlukningen. De nævner bl.a., at forskellige myndigheder er kommet med forskellige udmeldinger om samværsregler, samt at det har været svært at finde på aktiviteter, der kunne stimulere børnene – særligt de større børn. De har også haft bekymring for både at kunne blive smittet eller selv smitte aflastningsbarnet.

Mere struktur, ro og mindre pres fra skolearbejde

På spørgsmålet om, hvad der har fungeret godt i plejefamilien i Coronaperioden, og gjort hverdagen nemmere, svarer døgnplejefamilierne typisk, at der har været mere struktur og ro i hverdagen. Færre aktiviteter, mindre pres fra skolearbejde og mindre samvær med biologiske forældre til at forstyrre.

Plejeforældrene oplever også, at de er kommet tættere på barnet og har haft en oplevelse af at rykke med den pædagogiske indsats. Nogle peger på, at hele familien har været hjemme og er kommet tættere på hinanden, de har oplevet at kunne komme i kontakt med deres familieplejekonsulent ved behov, og møder har været mere effektive.

5 % af aflastningsfamilierne oplever, at det har været nemmere. De lægger vægt på ting som kreativitet i forhold til at lave aflastningsaktiviteter udendørs, forbedret samarbejde med den biologiske familie, samt at aflastningsbarnet var mere roligt, fordi den biologiske familie satte tempoet ned og var mere hjemme i hverdagen.

40 % af døgnplejebørnene trives bedre end før Corona

Evalueringer viser også, at 40% af døgnplejebørnene har en bedre trivsel, og ca. 25% har en dårligere trivsel end før Corona. Blandt aflastningsbørnene er det ca. 10%, der har en bedre trivsel, og 40% har en dårligere trivsel.

Hos døgnplejebørnene giver plejefamilierne udtryk for, at positive ændringer i barnets trivsel i Coronaperioden kan skyldes bl.a. mere ro og struktur i hverdagen, at hjemmeskole skabte både mere fokus, færre faglige krav og socialt pres, mere tid til lektier og mere fritid. Nogle plejeforældre peger på mere voksenkontakt hjemme i plejefamilien samt mindre samvær med biologiske forældre, hvor der fx er mere larm og mindre struktur end i plejefamilien. Aflastningsfamilierne peger på årsager som et lavere aktivitetsniveau, færre krav i skolen og mere voksenkontakt.

Utrygt at blive taget ud af den vante dagligdag

Blandt de plejefamilier, som har oplevet negative ændringer i plejebarnets trivsel, bliver der fremhævet årsager som bl.a.: Det kan være svært og utrygt at blive taget ud af den vante dagligdag med skole og fritidsaktiviteter, nogle børn har følt sig isoleret og ensomme uden kontakt med kammerater. De voksnes usikkerhed mht. smitterisiko og ændringer har også smittet af på nogle børn.

Negative ændringer i aflastningsbørnenes trivsel kan ifølge plejeforældrene skyldes, at: Der har været flere konflikter i hjemmet, eller barnet har brugt mere tid hjemme og derfor været mere eksponeret for konflikterne i hjemmet.

Familieplejen København kan bruge resultaterne fremadrettet

Formålet med evalueringen har været at undersøge, hvordan Familieplejen Københavns pleje- og aflastningsfamilier har oplevet hverdagen og støtten i perioden. Formålet har også været at involvere plejefamilierne i, hvilken understøttelse de ønsker fra Familieplejen København ved en eventuel fremtidig nedlukning, forklarer Anne Melchior Hansen, Faglig chef i Familieplejen København.

- Det er vi også blevet klogere på nu, og det vil gøre os i stand til at støtte dem endnu bedre i tilfælde af en ny nedlukning, siger Anne Melchior Hansen.

Evalueringen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle plejefamilier, der havde pleje- eller aflastningsbørn fra Københavns Kommune under Corona-nedlukningen 13. marts til 8. maj 2020.

Svarprocenten var 53%.

Læs hele rapporten her eller hovedkonklusionerne nedenfor

------------------------------------------------------
Hovedkonklusioner fra evalueringen

Evalueringen viser, at:

  • Døgnplejefamilierne har i højere grad end aflastningsfamilierne oplevet positive forandringer under Coronaperioden end aflastningsfamilierne har. Blandt døgnplejefamilierne oplever ca. 40%, at det har været sværere, ca. 40% oplever, at det ikke har været anderledes og ca. 20% oplever, at det har været nemmere. Næsten ingen af aflastningsfamilierne oplever, at det har været nemmere.
  • Plejefamilierne har oplevet større ændringer i døgnplejebørnenes trivsel, og en større del af døgnplejebørnenes trivsel er blevet bedre. Af døgnplejebørnene er det ca. 40% der ifølge deres plejefamilier har en bedre trivsel end før Corona, 33% har samme trivsel og ca. 25% har en dårligere trivsel. Blandt aflastningsbørnene er det ca. 10% der har en bedre trivsel, 50% der har den samme trivsel, og 40% der har en dårligere trivsel.
  • Langt størstedelen af plejefamilierne har ikke oplevet, at de har haft mere brug for hjælp og støtte til plejeopgaven, end de plejer. Kun omkring 15% har oplevet mere behov for støtte, ca. 80% har oplevet et uændret behov for støtte.
  • Halvdelen oplever, at de i høj grad har fået den hjælp og støtte de har behov for, mens næsten en tredjedel ikke oplever, at de har haft brug for hjælp og støtte. Disse to grupper må anses for at være tilfredse med den hjælp og støtte de får. Fokus må derfor ligge på de omkring 20%, som ikke har oplevet en tilstrækkelig hjælp og støtte. Det er særligt døgnplejefamilierne, der befinder sig i denne gruppe.
  • Plejefamilierne har været glade for at blive kontaktet af deres familieplejekonsulent i ugerne efter Coronanedlukningen. Mange har oplevet det som omsorgsfuldt og givet udtryk for, at det fik dem til at føle sig set og anerkendt i deres arbejde.
  • Den typiske udfordring, som går igen, er en oplevelse af, at Københavns Kommune var sen til at melde klare retningslinjer ud om samvær med biologiske forældre og, at retningslinjerne i de forskellige kommuner var forskellige. Dette er ikke en del af familieplejens arbejde, men farver nogle plejefamiliers syn på kontakten med familieplejen i perioden.
  • Ved en fremtidig nedlukning ønsker tre ud af fire familier at blive kontaktet pr. telefon af Familieplejen København. Interessen for video-’besøg’ er derimod lille.

Kontakt