’Kan jeg komme ud hos jer og lave lektier på onsdag?’

10.09.2017
Mentorfamilie oplever, at deres indsats er med til at skabe ro og tryghed hos de tre udsatte unge, som de arbejder med.

Tine Wagner og Thomas Frich er mentorfamilie for tre udsatte unge, som bor hjemme hos deres forældre. Opgaven som mentorfamilie er at stå til rådighed og støtte de unge efter behov, så de kan fortsætte deres hverdag i kendte rammer. Det indebærer også at være opsøgende i forhold til de unge og hjælpe dem ude af huset.

Indsatsen for Tine og Thomas kan derfor foregå både i deres hjem på Amager og andre steder, hvor den unge nu befinder sig. Det giver nogle varierede dage i løbet af ugen.

- Denne her tirsdag har jeg fx været til øjenlæge med en af de unge, da vi fandt ud af, at hun havde dårligt syn. Hun havde minus 6 på begge øjne og havde aldrig haft briller før. Da hun fik brillerne på hos optikeren, sagde hun: ’Wow’. Hun vidste ikke, at det var sådan, man ser, fortæller Tine.

Parret hjælper de unge på mange forskellige måder. Fx har de en ung, der skal køres til psykolog regelmæssigt. De har hjulpet en ung med at skaffe visum til en udlandsrejse, og de har været med på skoler til samtaler med skolevejledere. De har også hjulpet en ung igennem processen med at flytte hjemmefra til egen bolig.

Lektiehjælp er en væsentlig del af indsatsen

En anden opgave, som de bruger en del tid på, er lektiehjælp.

- Der er lidt forskel på, hvor skolestærke de er. En af dem ringer typisk og siger: Kan jeg komme ud og lave lektier på onsdag? Så laver vi en aftale, siger Thomas.

For nogle af de unge kan den regelmæssige lektiehjælp være med til at skabe mere ro i deres hverdag.

- Han fortalte, at han havde evige diskussioner med sin mor, fordi han ikke lavede sine lektier. Det er jo forsvundet nu. Så nu kan de tale om noget i stedet for at gå i konflikt. Han siger, at efter at vi er kommet ind i hans liv, så skændes de faktisk ikke mere, fortæller Thomas.

Opgaven som mentorfamilie fungerer fint i forhold til den øvrige hverdag

For at kunne blive mentorfamilie er det et krav, at man allerede er godkendt som pleje- eller aflastningsfamilie. Tine og Thomas har været aflastningsfamilie i mange år og haft 5 børn i aflastning i alt, før de blev mentorfamilie. Thomas arbejder som IT-projektleder og Tine har haft sin egen købmandsbutik. Hun er dog stoppet med butikken, da det at være mentorfamilie kræver, at den ene voksne i familien er fuld tid på opgaven som mentor.

De har voksne børn, som er flyttet hjemmefra, og Thomas har en søn på 14, som kommer hver anden weekend. De synes begge, at det fungerer godt at være mentorfamilie i forhold til deres øvrige hverdag og arbejdsliv.

- Det fungerer fint. Der er noget fritid, men ikke frihed. Vi kan jo ikke fx bare tage en uge til Paris. Men der er jo langt mere fritid, også selv om vi har en af de unge hjemme hos. Nogle gange kommer de her jo bare for at gå en tur eller se en film med os og hygge. Det sker jo ligeså tit, som det kan være lektiehjælp. Så det er jo vidunderligt, siger Tine.

Bekymringer blev gjort til skamme

Det er typisk unge på 13 år og opefter, der befinder sig i en udsat position, som bliver tilbudt en mentorfamilie. En del af dem vil have sociale eller faglige udfordringer, mens andre vil have et problematisk forbrug af rusmidler. Tine og Thomas havde derfor også nogle bekymringer i forhold til at lukke udsatte unge, som de slet ikke kendte, ind i deres hjem. De overvejede, om de fx skulle til at låse penge og medicin inde.

- Men alle bekymringer blev jo gjort til skamme, for der har ikke været nogen problemer overhovedet, siger Tine.

Som en del af mentorordningen skal de unge også have mulighed for at overnatte i kortere perioder, fx hvis konfliktniveauet bliver for højt i egen familie. Det tænkte parret også noget over, før de søgte stillingen.

- Ja, vi var også lidt bekymrede for, om de unge fx ville flytte ind og bo her længe – og på en gang. Jeg er weekendfar, og jeg har min søn hver anden weekend. Så kunne vi lige pludselig have tre børn boende. Men det har slet ikke været aktuelt.

En mentorfamilie kan også få støtte og efteruddannelse. Tine har fx efterspurgt mere viden om unge og rusmidler, så nu skal hun på kursus med sin familieplejekonsulent.

Voksne støttepersoner kan skabe ro

Gennem mentorordningen får de unge adgang til nogle stabile, voksne støttepersoner, som de kan henvende sig til. Og det kan være med til at skabe ro på hjemmefronten.

- Vi gør meget ud af at give tryghed og opbakning. Også med at rose dem og sige ’stærkt gået’, når de har gjort noget godt. Give dem nogle skulderklap, for det får de måske ikke så meget af, siger Tine.

Hun tilføjer, at børnenes biologiske forældre har været åbne og samarbejdsvillige.

- Vi troede, de ville være mistroiske overfor os, men det har de ikke været. Vi får krammere, når vi mødes, siger hun.

Det er nødvendigt at være opsøgende

En del af opgaven som mentorfamilie består i at være opsøgende i forhold til de unge, fx ved at være med til at støtte dem, der, hvor de er. Ifølge Tine giver det god mening at være opsøgende, blandt andet fordi det styrker relationen til de unge. Hvis hun fx ikke har hørt fra en af de unge i tre dage, skriver hun en sms. Og hun husker fødselsdage og andre mærkedage – som fx skolestart.

- Så der er mange ting at have hånd i hanke med, men det er med til at gøre, at man får et personligt forhold til dem, siger Tine.

Alt i alt er de rigtigt godt tilfredse med mentorordningen.

- Vi synes, det er berigende at være mentor. Og der er ikke så svært, som vi frygtede, slutter Tine.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.