København er god til at inddrage de unge

09.05.2014
Anbragte teenagere i Københavns Kommune føler sig hørt og inddraget, viser Videnscenter for Familieplejes nyeste rapport

De fleste af de anbragte teenagere i København føler sig både hørt og reelt inddraget i beslutninger om deres egen sag. Det gælder både på det generelle plan, og når man spørger ind til mængden af samvær med de biologiske forældre. I forhold til valg af anbringelsessted ser inddragelsen ud til at være lidt mere begrænset. Det viser Videnscenter for Familieplejes undersøgelse "Teenagere i Familiepleje".

De fleste af de anbragte teenagere i København føler sig både hørt og reelt inddraget i beslutninger om deres egen sag. Det gælder både på det generelle plan og når man spørger ind til mængden af samvær med de biologiske forældre. I forhold til valg af anbringelsessted ser inddragelsen imidlertid ud til at være lidt mere begrænset. Det viser Videnscenter for Familieplejes undersøgelse ”Teenagere i Familiepleje”.

Lidt over halvdelen af de unge (56 procent) synes, at sagsbehandlere og andre fra kommunen altid eller for det meste lytter til de ting, de har at sige i forbindelse med anbringelsen. 18 procent oplever, at der engang imellem lyttes, mens 12 procent oplever, at der kun sjældent eller aldrig lyttes til deres ønsker og behov. De sidst 13 procent svarer ”ved ikke”.

Det er i den forbindelse iøjnefaldende, at ingen af de unge giver udtryk for at have oplevet, at de er blevet spurgt, men at der efterfølgende ikke er blevet lyttet til det, de har sagt. Det tyder på, at kommunens arbejde ikke er kendetegnet ved såkaldte ”skinhøringer”, hvor de unge høres, men hvor deres ønsker og behov ikke får indflydelse på sagsbehandlingen.

 

Inddragelse i valg af anbringelsessted

Ser man nærmere på inddragelse i forbindelse med valg af anbringelsessted, svarer 44 procent af de unge, der er blevet anbragt som teenagere, at de blev spurgt om deres ønsker til, hvor de helst ville bo, mens 28 procent svarer, at de ikke blev spurgt. Det er en relativ høj andel taget i betragtning, at der er tale om unge, der er anbragt som 13-årige eller senere, hvorved kommunen er forpligtiget til at inddrage dem i forbindelse med valg af anbringelsessted.

 

Videnscentrets undersøgelse tyder på, at unge i netværkspleje oftere end unge i ordinær pleje oplever at blive hørt i forbindelse med valg af anbringelsessted. Det kan blandt andet skyldes, at sagsbehandlere i højere grad ser relevansen af at inddrage dem, når de har mulighed for at blive anbragt hos en familie, de kender i forvejen. Det er samtidig tydeligt, at jo ældre de unge er, desto mere oplever de at blive inddraget.

 

Indflydelse på samvær

Hvad angår samværet med forældrene, ser det ud til at kommunens medarbejdere i høj grad lytter til de unges ønsker. Størstedelen af de unge, både i spørgeskemaundersøgelsen og i de kvalitative interviews, giver udtryk for, at de føler sig hørt og inddraget ved beslutninger om samvær. Og undersøgelsen giver indtryk af, at det fungerer for de fleste unge, at samværet med forældrene i høj grad er op til dem selv.

 

Sagsbehandleren kan være svær at få fat i

Blandt de problemer, de unge nævner, er dels at det kan være rigtig svært at komme i kontakt med sagsbehandleren, dels at hyppige sagsbehandlerskift gør, at det kan være svært at finde ud af, hvem der aktuelt er ens sagsbehandler.

De unge fortæller også, at det kan være svært at åbne op og fortælle sin historie gentagne gange til skiftende medarbejdere, og at det går ud over tilliden, når der hele tiden kommer en ny.

 

Læs mere

Du kan læse mere om de unges oplevelse af inddragelse i egen sag og om andre problematikker i rapporten ”Teenagere i familiepleje – set fra de unge og plejefamiliers perspektiv”

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.