Mange anbragte unge føler sig ensomme

09.05.2014
Ny rapport fra Videnscenter for Familiepleje viser at mange anbragte unge føler sig ensomme

En del anbragte teenagere tynges af følelser af ensomhed og af at være anderledes end andre unge. De savner ligesindede, som de kan dele deres historier og erfaringer med, og de har ofte stor gavn af deres søskende og plejesøskende. Både kommunale medarbejdere og plejeforældre kan gøre en positiv forskel for de unge ved at støtte dem i at opretholde en tæt kontakt til søskende eller opfordre dem til at opsøge netværk med andre anbragte unge.

Selv om mange af de anbragte unge trives i deres plejefamilier, er det et gennemgående tema i Videnscenter for Familieplejes undersøgelse ”Teenagere i familiepleje – set fra anbragte unge og plejefamiliers perspektiv”, at de anbragte unge føler sig ensomme og meget anderledes end andre unge.

Undersøgelsen peger på, at det for mange af dem bunder i, at de synes, det er pinligt, at deres forældre er anderledes end andre forældre, og at de er bange for at blive sat i bås med dem. En anden årsag er, at de ofte har haft en meget anderledes barndom.

 

Anbragte unge er særligt udsatte for ensomhed

Mange anbragte unge har været udsat for omsorgssvigt og har fx haft et stort voksenansvar i en tidlig alder. Mange af dem har fortsat langt mere at slås med en deres jævnaldrende og føler sig meget anderledes, når de spejler sig i andre unge, der har mere velfungerende familier og forholdsvis ukomplicerende liv

Nogle af de unge lever ligefrem en slags ”dobbeltliv”, fordi de ikke tør indvie deres omgivelser i, hvad de har at slås med. Og netop det ikke at kunne dele væsentlige forhold i ens liv med nære venner kan give en følelse af eksistentiel ensomhed, som går ud over de unges selvværd og trivsel. Selvom det at føle sig ensom og anderledes er en del af livet for mange teenagere, så viser Videnscenter for Familieplejes undersøgelse, at anbragte unge oplever det i særlig høj grad.

 

Savner ligesindede at tale med

Flere af de unge i undersøgelsen giver udtryk for, at de mangler ligesindede at dele deres problemer og udfordringer med. En del har stor glæde af at kunne dele deres tanker og bekymringer med søskende, som de kan tale åbent med uden at være bange for at blive ”afsløret”.  Men der er også mange unge, som har gavn af at møde andre i samme situation gennem netværksgrupper som De 4 Årstider eller lignende. Det kan virke helende at tale med andre, der forstår de særlige udfordringer man har som plejebarn, uden at man skal forklare en hel masse. Og fordi, det der ellers opleves som anderledes, her er almindeligt, kan de unge anbragte opleve et brud på følelsen af at være ensom og ”unormal”.

Det har også betydning om de unge synes de kan dele deres tanker med plejeforældre eller andre nære voksne, men det er ikke voksenkontakten, der fylder mest i interviewene med de unge, når emnet er om de føler sig anderledes.

 

Fokus på kompetencer og positive forventninger

Rapporten peger på, at generel information og debat om at være plejebarn måske kan gøre det nemmere for nogle at være åbne om deres baggrund, men den fremhæver samtidig vigtigheden af, at der ikke udelukkende fokuseres på de unges udfordringer, men også på de særlige kompetencer udsatte børn udvikler som følge af tidligt voksenansvar og andre udfordringer. Det kan være af stor værdi for deres selvværd at blive mødt med positive forventninger og opleve, at andre lægger mærke til, at der er noget, der er særligt gode til.

 

De voksne skal tage initiativet

Mange unge ønsker, at sagsbehandlere, plejeforældre og andre voksne er mere opmærksomme på deres problemer og hjælper dem, når de har brug for det. Det er vigtigt, at de voksne omkring dem er opmærksomme og tager initiativ til at tale med de unge, hvis de kan mærke, at der er noget galt. De fleste anbragte unge har oplevet mange svigt og kan have svært ved at være opsøgende, selvom de har brug for hjælp.

 

Læs mere

Du kan læse mere om de unges oplevelse af at være ensomme og anderledes – og om det kommunalt ansatte og plejefamilier kan gøre for at modvirke disse følelser i rapporten ”Teenagere i familiepleje – set fra de unge og plejefamiliers perspektiv”.