Nyt projekt om det gode match mellem barn og plejeforældre

12.10.2015
  • Foto: Colourbox.com
Kan matchet med plejefamilien forbedres ved at inddrage barnet og forældrene i processen? Det vil et nyt VABU-projekt undersøge.

Af projektleder Signe Bressendorff

Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU) er netop gået i gang med et nyt forsknings- og metodeudviklingsprojekt om det gode match. Projektet skal bl.a. undersøge om matchet mellem barn og plejefamilie kan forbedres ved at inddrage barnet og dets forældre i match-processen. Projektet har modtaget 2,3 mio. kroner i støtte fra Egmont Fonden.

Projekt ”Det gode match” handler om det, som i fagsprog kaldes matchning, det vil sige processen med at finde den rette plejefamilie til det enkelte barn. Børn og unge, der anbringes uden for hjemmet har ofte oplevet turbulens, mange skift og stor grad af ustabilitet i hjemmet, og anbringelsen bliver som regel sat i værk for at tilbyde barnet tryghed og stabilitet. Derfor er det også paradoksalt, at ca. halvdelen af de anbragte børn og unge oplever, at anbringelsen bryder sammen og dermed på ny bliver udsat for turbulens og ustabilitet.

De fleste sammenbrud sker i anbringelsens første år

Forskning på området viser, at de fleste sammenbrud sker i anbringelsens første år, og at en stor del af disse hænger sammen med et mismatch mellem barn og familie. Det er derfor afgørende at finde den rette plejefamilie fra starten, ligesom det er relevant at undersøge, hvordan risikoen for sammenbrud kan mindskes. Det er projektets antagelse, at enhver indsats for at øge kvaliteten af familieplejeanbringelser, herunder at undgå sammenbrud, begynder med en systematisk og vidensbaseret matchningsproces.

Mangel på viden om det gode match

Selv om matchet mellem barn og plejefamilie er et meget væsentligt element i en vellykket anbringelse, mangler vi kvalificeret viden om, hvad der udgør et godt match, og hvordan et sådant gennemføres. Fokus for nærværende projekt er derfor, hvordan matchningsprocessen kan styrkes, bl.a. ved en aktiv inddragelse af barnet og dets forældre. En antagelse, vi ønsker at undersøge, er, at man derved kan mindske antallet af uplanlagte sammenbrud i anbringelsen.

Til trods for, at det synes indlysende, at en god anbringelse starter med et kvalificeret matchningsarbejde, er det så vidt vides ingen steder undersøgt og beskrevet, hvad et godt match indeholder. Projektets overordnede formål er derfor at undersøge og opkvalificere matchningsprocessen. Ved at udarbejde systematiske og vidensbaserede metoder til arbejdet med matchning, som afprøves i praksis, er målet, at børn og forældre føler sig mere inddraget i matchningen samt at der sker færre sammenbrud.

Øget inddragelse af børn og forældre

Et af de elementer projektet vil arbejde med er øget inddragelse af barnet og forældrene i match-processen. Ved at inddrage børn og unge i forskellige aldersgrupper i matchningen mellem barn/ung og plejefamilie er forventningen den, at børnene og de unge i højere grad vil føle sig respekteret og hørt og derved bibeholde tilliden til systemet og deres egne rettigheder som medborgere.

Det er endvidere veldokumenteret, at forældres accept af en familieplejeanbringelse har stor betydning for barnets eller den unges mulighed for at knytte sig til plejefamilien og udvikle sig positivt. Mange forældre oplever imidlertid, at de hægtes af og ikke inddrages i processen med at finde en plejefamilie til deres barn. Dette kan føre til mistillid og vrede mod systemet, der i sidste ende kan blive rettet mod plejefamilien. For at en familieplejeanbringelse kan lykkes, er det derfor væsentligt, at forældre inddrages i selve matchningen, så de føler sig hørt og respekteret.

Større fokus på de professionelles samarbejde

Et andet væsentligt element i en vellykket familieplejeanbringelse handler om samarbejdet mellem de professionelle. I en del kommuner er arbejdsdelingen sådan, at sagsbehandler primært taler med forældre og børn, mens familieplejekonsulenten taler med plejefamilien. Og det hænder, at denne opdeling fører til, at de professionelle får hvert sit perspektiv på sagen og arbejder i hver sin retning. I værste fald kan det udvikle sig til en form for konflikt, som får konsekvenser for de berørte parter – ikke mindst barnet eller den unge – og i yderste konsekvens kan det ende med, at anbringelsen bryder sammen.

Ved at sætte mere tid af i begyndelsen til samarbejdet mellem sagsbehandler og familieplejekonsulent og ved at begge parter efterfølgende deltager i de samme møder og får den samme viden, er det forventede resultat et bedre og mere konstruktivt samarbejde mellem de professionelle. 

Større trivsel og færre sammenbrud

Det er vores overordnede ambition, at projektet kan være med at til at øge kvaliteten i familieplejeanbringelser af børn og unge, så de oplever større trivsel i plejefamilien, hvilket vi forventer, vil påvirke barnets almene trivsel og skolegang. Vi forventer desuden, at projektets langsigtede effekt vil være at antallet af sammenbrud vil falde.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.