Reel inddragelse af unge i egen sag

09.05.2014
”Vi inddrager måske mere i dag end tidligere, men ikke bedre”

Reel inddragelse af de unge – og gerne med et særligt fokus på deres helt specielle styrker og kompetencer. Det var et af de gennemgående temaer, da Videnscenter for Familiepleje holdt konference om Bedre Teenageanbringelser i november.

 

Flere faldgruber omkring inddragelse

”Vi inddrager måske mere i dag end tidligere, men ikke bedre,” lød den noget provokerende udmelding fra en af hovedtalerne, professor Hanne Warming fra Roskilde Universitet. ”Og hvorfor? Fordi vi skal, og derfor gør vi det, selv om vi ikke har tid til at gøre det ordentligt,” forklarede hun.

Hanne Warming var ikke i tvivl om, at det af mange årsager er helt afgørende, at børn og unge inddrages i deres egen sag, men hun så også mange faldgruber og dilemmaer omkring processen. Blandt andet fordi evidensbaseret socialt arbejde – forestillingen om at der er en rigtig måde at gøre det på, kan gøre medarbejderen så fokuseret på sin egen dagsorden og spørgeguide, at han helt glemmer at lytte og se personen overfor som andet end et plejebarn.

 

Reel inddragelse er empowerment

”Men det er helt afgørende, at vi inddrager de unge. Ikke kun fordi det er enhvers ret at være informeret og have indflydelse på eget liv, men også fordi vi ikke kan lave en ordentlig sagsbehandling uden inddragelse – uden at kende deres ønsker og de barrierer, de selv ser for at få dem opfyldt,” pointerede Hanne Warming.

Hun påpegede desuden, at den reelle inddragelse også fungerer som en slags empowerment, som øger de unges ”mestringsfølelse” og selvværd, og dermed har en positiv effekt på deres ageren i andre situationer. Modsat patroniserende beslutninger, som kan gøre de unge fremmedgjorte over for deres eget liv og skabe angst og frustration.

 

Fokus på de anbragtes særlige kompetencer

Hanne Warming var også optaget af at have en anerkendende tilgang til de anbragte børn og unges særlige kompetencer, ligesom hun påpegede at mange af dem har en baggrund, som gør dem særligt egnede til at blive inddraget: ”Mange plejebørn har nogle erfaringer i livet, som gør, at de faktisk godt kan tage en stor del ansvar for deres eget liv,” sagde hun.

Og netop det forhold, at mange plejebørn har været vant til at have et stort ansvar i en tidlig alder og derfor har udviklet nogle særlige styrker og kompetencer, er en central pointe i Videnscenter for Familieplejes rapport ”Teenagere i familiepleje – set fra anbragte unge og plejeforældres perspektiv”, som blev præsenteret på konferencen.

Forskningsmæssigt er området underbelyst fortalte Mette Larsen, leder af Videnscenter for Familiepleje. ”Men vores undersøgelse tyder på, at det er vigtigt for de unge, at vi møder dem – ikke kun med blik for, at de er særligt udfordrede, men også for deres særlige kompetencer.

”Jeg mener, at det har afgørende betydning for de unge, at de voksne omkring dem ser, at de kan noget og forventer noget særligt af dem: At vi lytter og tager dem alvorligt, inddrager dem og ser deres særlige kompetencer. Alt det ser jeg som væsentlig ting i forhold til at opbygge de unges selvværd og skabe nogle bedre anbringelser af teenagere,” sagde Mette Larsen.

 

Læs mere

Læs mere om inddragelse af unge og andre problematikker i rapporten: Teenagere i familiepleje – set fra anbragte unge og plejefamiliers perspektiv