Sten Kruse-Blinkenberg fratræder som chef for Center for Familiepleje

29.10.2019
Sten Kruse-Blinkenberg fratræder som centerchef i Center for Familiepleje pr. 1. november 2019

Han tiltræder i stedet en stilling som centerchef i det nye Center for Mental Sundhed, der etableres fra 1. januar 2020 i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune.

- Jeg har været glad for at være i CFF, hvor det har været en fornøjelse og et privilegie at være ansvarlig for dygtige medarbejdere og dygtige plejefamilier, der varetager en vigtig opgave ift. de af byens børn, der er særligt udsatte og har behov for en særlig opmærksomhed,  siger Sten Kruse-Blinkenberg.

Sten Kruse-Blinkenberg blev ansat i Center for Familiepleje i 2017. Han kom fra en stilling som direktør i Studenterrådgivningen.