Tæt støttede opstartsforløb starter op

26.08.2019
  • Plejefamilie
    Foto: Colourbox.com
Center for Familiepleje tilbyder nu intensiv støtte til plejefamilier i forbindelse med nyanbringelser

Center for Familiepleje starter nu op med det nye koncept, ’Socialstyrelsens tæt støttede opstartsforløb’, et intensivt støtteforløb til plejefamilier, der har fået et nyt barn i pleje. Formålet er at sikre, at anbringelsen kommer godt fra start, og at man undgår sammenbrud.

- Vi starter nu op med de tæt støttede opstartsforløb, som vi har glædet os til at introducere for vores plejeforældre. Når man får et nyt barn i døgnpleje, kan man se frem til at blive kontaktet af sin familieplejekonsulent, der informerer om det videre forløb, siger Anne Melchior Hansen, faglig leder i Center for Familiepleje.

Undervisning om temaer som tryghed og samarbejde

Det er Videnscenter for Anbragte Børn og Unge/Center for familiepleje og VIA University College, som sammen har udviklet det nye koncept på vegne af Socialstyrelsen. Opstartsforløbet er opbygget af 15 undervisningsmoduler, der rummer temaer som eksempelvis den tryghedsfremmende plejefamilie, samarbejde med biologisk familie og dynamik i plejefamilien, overgrebsproblematikker mv. Undervisningen foregår i Svendborggade 5 på Østerbro, hvor CFF holder til, og det vil være familieplejekonsulenter fra CFF, der står for undervisningen.

Udover undervisningen består forløbet af temasupervisioner, e-læring og logbogsøvelser.

- Som plejefamilie er man med til sammen med sin familieplejekonsulent at udvælge de moduler, der er relevante i forhold til det nye plejebarn, man har fået. Det foregår på et formøde, som familieplejekonsulenten inviterer til, siger Anne Melchior Hansen.

Her kan I få mere at vide

Som plejefamilie kan I følge med og læse mere om tæt støttede opstartsforløb på vores hjemmeside - bl.a. kan I få overblik over de forskellige undervisningsmoduler og hvornår de afvikles.

Følg med på Center for Familieplejes egen hjemmeside her.

I kan også læse mere på Socialstyrelsens hjemmeside om tæt støttede opstartsforløb.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.