Tæt støttet opstartsforløb: status i marts på undervisningsmoduler og Corona-restriktioner

02.03.2021
  • Plejemor med plejebarn
    Foto: Colourbox.com
Familieplejen København rykker TSOP-modulerne i marts måned til senere på foråret - dog bliver moduler med max fem deltagere gennemført

- Vi har afventet information om en evt. genåbning for at kunne beslutte, om vi kunne gennemføre modulerne i marts. Nu ser vi os nødsaget til at rykke nogle af de moduler til senere på foråret, siger Helle Høier Trier, faglig konsulent i Familieplejen København.

- Vi har valgt at gennemføre de moduler, hvor der er max fem deltagere. I den sammenhæng overholder vi selvfølgelig de gældende retningslinjer i forbindelse med Corona-situationen, vi holder afstand, vi bruger håndsprit m.m., forklarer Helle Høier Trier.

Direkte besked til berørte deltagere

De plejefamilier, som er tilmeldt Tæt støttet opstarts-forløb i marts har fået direkte besked, om deres kursus er blevet rykket eller afholdt.

- Vi håber at kunne tilbyde så mange moduler som muligt før sommerferien, så vidt det er muligt ift. de gældende restriktioner. Vi kontakter de berørte plejefamilier direkte med info om ny dato, siger Helle Høier Trier.

Følg med i datoerne for undervisning her på siden under de enkelte moduler via vores TSOP-hjemmeside her. Hvis du er i tvivl om andet, kan du rette henvendelse til Helle Høier Trier eller Nina Dorph - få kontaktinfo nedenfor.

Kontakt

Helle Høier Trier

Familieplejekonsulent
+45 51 62 50 92
+45 20 47 01 60